Viser opslag med etiketten baile funk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten baile funk. Vis alle opslag

5.5.11

Diplo madness @ Kødbyen

Hvis I kender mig, eller har fulgt lidt med på min blog, har I nok opdaget at jeg er kæmpe fan af  
baile funk'en og mr. Diplo aka Wesley Pentz . Diplo var den dj der åbnede mine øjne/øre op for
baile funk og den såkaldte "world town sound" som bla M.I.A. blev kendt for. Senest har Diplo haft
kæmpe succes som den ene halvdel af projektet Major Lazer. Så jeg havde mildest talt optur over
at han skulle spille igen i Kødbyen!

Oprindelig skulle Diplo have spillet på Vega men blev i sidste øjeblik rykket ud i Kødbyen. Umiddelbart
var min første tanke, øv, da Vega jo har KBH's fedeste lyd. Men efter at have tænkt over det, var
rave under åben himmel måske slet ikke en dum idé, tværtimod når vejret var så lækkert!

Efter en lang arbejdsdag skyndte jeg mig ud i Kødbyen. Nåede lige at smide min taske, hive mit
kamera op (opdagede jeg havde glemt batterier til flash -doh!) og så skal jeg ellers love for, Diplo gav
folk hvad de kom for, Distortion stemning og hjernedød rave!

Jeg fik desværre ikke så mange billeder, eftersom jeg løb tør for batteri til min flash -rookie mistake!
Men det gjorde sgu ikke noget, det betød bare mere tid til at hoppe rundt til vild bass!

Thank you Diplo and big up Schack, Copia Doble Systema, HLR bookings and all the beautifull people
who showed up! What a night!

     




































13.7.10

'Favela on Blast'



                                                                                                                                                                  

Funk carioca, funk do morro, baile funk er nogle af de betegnelser for den lyd 
og den kultur som udspringer fra ghettoerne i bl.a. Rio de Janeiro. Disse ghettoer/
slumkvarterer, kaldet favelas, blev skabt af tidligere slaver og flygtninge og er i dag 
rene smeltedigeler på godt og ondt. Favelaerne er præget af fattigdom og vold og 
ugentligt finder der i gennemsnit 40 mord sted. Trods dette går livet videre og 
menneskerne skaber musik og fester som skaber genlyd til resten af verden. 
Denne musikalske "bevægelse" har inden for de sidste ca. 10 år spredt sig til
vesten og præger især lyden på den urbane klub scene.

En af de vigtigste personer der har været med til at bane vej for baile funk lyden, er
Wesley Pentz, bedre kendt under navnet Diplo. Diplo er nok mest kendt for at være
manden, der stod bag M.I.A.s lyd, da hun kom frem og som værende den ene halvdel
i projektet Major Lazer som på det seneste har haft stor kommerciel succes.

Udover at være DJ og musik producer har Diplo også formået at skabe en dokumentar-
film i samarbejde med filminstruktøren Leandro HBL, om netop denne musikalske
"bevægelse" som har sine rødder i fevelaerne.

Tag med på opdagelse gennem denne film om baile funk og livet i favelaen.
Og se om du kan sidde stile når tamborzão beatet ruller, jeg kan ikke!

Videoen forneden er kun 1. del af filmen. Se hele filmen her på Pitcfork.com

(OBS! Skynd at se den for videoen kan kun streames gratis frem til 16. juli,
derefter kommer den på dvd og til salg fra 21. juli)




LinkWithin

Related Posts with Thumbnails